Børneballetkompagniet

Børn i alderen 7-15 år kan tilmelde sig BBK. BBK optræder i forskellige sammenhænge f.eks. på plejehjem og skoler. I BBK danser man på tværs af holdene og indøver små danse. Fredagen før en optræden øver man på balletskolen og finder kostumer. Der er plads til alle. Det eneste krav er, at man møder op, når man har meldt sig til. Man melder sig til fra gang til gang. Det giver god rutine at optræde regelmæssigt, hvilket gavner børnene, når de optræder på Magasinet. Bogusia henter de børn, der skal være med - hvis de ikke selv har mulighed for at komme hen på balletkolen eller til selve arrangementet. Optræden foregår normalt kl. 14.00 - 14.30 og Bogusia kører gerne børnene hjem efter arrangementet, hvis det er nødvendigt. Alle opfordres til at være med. Både p.g.a. kammeratskabet, og den rutine man opnår.